|
Fra ulv til hund Hundens adfærd
Der er få vilde ulve tilbage i verden og de bliver jaget af mennesker. Hunden har stadigvæk 85% adfærdsmæssigt (genotypen) i sig, fra ulven. Det er kun fænotypen, mennsket har kunnet ændre, igennem avl.
Hunden er et socialt rovdyr, hvorimod ræven "Vulpus Vulpus" jager alene. Ræven er god til at tilpasse sig, den har et godt syn, ulven derimod har en god hørelse samt lugtesans. Sjakalen lever i små grupper "Canis aureus" kun 2 voksne + hvalpe, og har ikke brug for kommunikation.
Fredelig adfærd= pacifficerende.
Formålet med kommunikation er at ændre den andens adfærd, ellers opstår der konflikter, og det kræver for meget energi. Hundens tunge viser at den pacifficerer, det betyder at den underkaster sig (fremvisning af tungen). Mennesker udviser også denne adfærd ved tegn på usikkerhed.
Tæven tester hannen, for at tjekke om han er en god og tålmodig fader. Moderen overbeskytter hvalpene, det hæmmer deres udvikling sig. Derfor er det vigtigt, at der er en faderfigur tilstede, som lærer hvalpene at begå sig socialt. Hvalpe er ikke hjælpeløse når de fødes, men derimod overlevelsesmaskiner.
Hvalpene lærer at begå sig socialt, når de leger med faderen. Igennem leg lærer de bidehæmninger og hundesprog, afprøver kræfter, og lærer at holde igen. På den måde lærer de sig selv at kende.
Der er færre konflikter, hvis der er en faderfigur til at opdrage. Handyret er mere aggressiv, han beskytter flokken. Igennem ritualer og regler har hannen bedre kendskab til at slås og går lidt over grænsen.
Tid til leg i hundeskoven
Cocco og Buddha graver huller i skoven
Flokken er samlet
|
|